Obligationens afkastberegner

Afkast til forfald (YTM) beregnes ved at løse for den diskonteringsrente, der ligestiller obligationens nuværende købspris med nutidsværdien af dens fremtidige pengestrømme, som inkluderer periodiske kuponbetalinger og pålydende værdi ved forfald. Da dette involverer at løse en kompleks ligning iterativt, bruger mange beregnere, herunder denne, en approksimationsformel for effektivitet. Selvom dette giver et tæt estimat, kan det afvige lidt fra den nøjagtige YTM, der er afledt gennem mere præcise numeriske metoder.

Det effektive årlige afkast (EAY) tager højde for virkningen af sammensætning på obligationens afkast. Det påvirkes af den nominelle YTM og antallet af sammensætningsperioder pr. år. For eksempel vil en obligation med halvårlig sammensætning have et højere EAY end en med årlig sammensætning, selvom den nominelle YTM er den samme, fordi renterne, der tjenes i tidligere perioder, sammensættes over efterfølgende perioder. Dette gør EAY til et mere præcist mål for obligationens sande årlige afkast.

Skattesatsen reducerer direkte obligationsindehaverens effektive afkast ved at gælde for både kuponindkomst og eventuelle kapitalgevinster realiseret ved forfald. For eksempel vil en højere skattesats betydeligt sænke det efter-skat YTM, hvilket gør visse obligationer, såsom skattefrie kommunale obligationer, mere attraktive for investorer i høje skatteklasser. At forstå denne indvirkning er afgørende for at sammenligne obligationer på en efter-skat basis og tilpasse investeringer til finansielle mål.

Nuværende afkast beregnes som den årlige kuponbetaling divideret med obligationens nuværende købspris, hvilket giver et øjebliksbillede af obligationens indkomst i forhold til dens markedspris. Afkast til forfald, derimod, tager højde for det samlede afkast over obligationens liv, inklusive kuponbetalinger og eventuelle prisrabatter eller præmier ved køb. Nuværende afkast er nyttigt til at vurdere kortsigtet indkomstpotentiale, mens YTM er mere passende til at evaluere langsigtet investeringsperformance.

Præmieobligationer, der købes over deres pålydende værdi, har typisk lavere YTM end deres kuponrente, fordi investoren pådrager sig et tab ved forfald. Omvendt har rabatobligationer, der købes under pålydende værdi, en højere YTM, da investoren får forskellen ved forfald. Investorer bør nøje overveje, om obligationens afkast kompenserer for eventuelle prispræmier eller rabatter og tilpasse dette til deres investeringsstrategi og tidshorisont.

Sammensætningsperioder bestemmer, hvor ofte renter beregnes og tilføjes til obligationens værdi, hvilket kan have en betydelig indvirkning på obligationens effektive årlige afkast (EAY). For eksempel vil en obligation med kvartalsvis sammensætning give mere end en med årlig sammensætning, selvom den nominelle rente er den samme, på grund af virkningen af renter-på-renter. Investorer bør sikre, at sammensætningsfrekvensen stemmer overens med deres forventninger og sammenligne obligationer med lignende sammensætningsstrukturer for en præcis evaluering.

En almindelig misforståelse er, at YTM repræsenterer det garanterede afkast på en obligation. I virkeligheden antager YTM, at obligationen holdes til forfald, og at alle kuponbetalinger geninvesteres til samme rente, hvilket muligvis ikke er realistisk på grund af markedsudsving. Derudover tager YTM ikke højde for callable-funktioner eller ændringer i kreditrisiko. Investorer bør bruge YTM som en sammenligningsmetrik snarere end en definitiv projektion og overveje andre faktorer som markedsforhold og geninvesteringsrater.

Callable obligationer giver udstederen mulighed for at indløse obligationen før forfald, typisk når renterne falder. Dette kan reducere obligationsindehaverens effektive afkast, da obligationen kan blive kaldt, når det er mest fordelagtigt for udstederen, hvilket stopper fremtidige kuponbetalinger. Investorer bør evaluere obligationens yield-to-call (YTC) ud over YTM og overveje sandsynligheden for et kald baseret på nuværende rentetrends og obligationens kaldsvilkår.