Beregner for præferenceaktier

Nuværende afkast måler den årlige udbytteindtægt som en procentdel af købsprisen for præferenceaktien. Det tager ikke højde for potentielle kapitalgevinster eller -tab, hvis aktien indløses. Yield-to-call beregner derimod det samlede afkast, hvis aktien indløses på den tidligst mulige dato, idet der tages højde for modtagne udbytter og forskellen mellem købsprisen og indløsningsprisen. Yield-to-call er særligt vigtigt for indløselige præferenceaktier, der handles over nominelt, da det giver et mere omfattende billede af potentielle afkast.

Købsprisen påvirker direkte både nuværende afkast og yield-to-call. For nuværende afkast øger en lavere købspris afkastet, fordi det årlige udbytte divideres med den pris, du betalte. For yield-to-call kan en lavere købspris betydeligt øge afkastet, da den øger den potentielle kapitalgevinst, hvis aktien indløses til nominelt eller indløsningsprisen. Omvendt reducerer køb over nominelt begge målinger, da den højere pris sænker det effektive afkast og kan resultere i et kapitaltab, hvis aktien indløses.

Indløsningsdatoen og indløsningsprisen er kritiske for at vurdere risikoen og det potentielle afkast af en præferenceaktie. Hvis aktien indløses, vil du modtage indløsningsprisen, typisk den nominelle værdi, som kan være højere eller lavere end din købspris. Indløsningsdatoen bestemmer tidsrammen for denne potentielle indløsning, hvilket påvirker beregningen af yield-to-call. At ignorere disse faktorer kan føre til overvurdering af langsigtet indkomst eller undervurdering af risikoen for kapitaltab for indløselige præferenceaktier.

En almindelig misforståelse er, at den angivne udbytterate på den nominelle værdi er den samme som det afkast, investorer vil modtage. I virkeligheden afhænger det nuværende afkast af købsprisen, som kan være forskellig fra den nominelle værdi. En anden misforståelse er, at alle udbytter fra præferenceaktier er kvalificerede til lavere skattesatser; dog kan nogle, som bankudstedte præferenceaktier, muligvis ikke kvalificere sig. Derudover overser investorer ofte indflydelsen fra indløsningsbestemmelser, som kan afslutte udbyttebetalinger pludseligt og påvirke det samlede afkast.

Præferenceaktier er meget følsomme over for renteændringer på grund af deres fastforrentede karakter og lange eller evige løbetider. Når renterne stiger, falder priserne på præferenceaktier typisk for at opretholde konkurrencedygtige afkast, hvilket reducerer deres markedsværdi. Omvendt kan priserne stige, når renterne falder. Investorer kan mindske renterisikoen ved at vælge fast-til-flydende præferenceaktier, som justerer udbytter baseret på markedsrenter, eller ved at fokusere på præferenceaktier med kortere indløsningsbeskyttelsesperioder.

Når man sammenligner præferenceaktier med lignende afkast, bør investorer vurdere kreditkvalitet, indløsningsbestemmelser, skattebehandling og likviditet. Kreditkvalitet indikerer udstederens evne til at opretholde udbyttebetalinger, hvor højere vurderede udstedere tilbyder mere stabilitet. Indløsningsbestemmelser bestemmer sandsynligheden for, at aktien bliver indløst tidligt, hvilket påvirker det langsigtede indkomstpotentiale. Skattebehandling varierer, hvor kvalificerede udbytter tilbyder bedre afkast efter skat. Likviditet er også afgørende, da lavere likviditet kan føre til bredere bud- og anmodningsspredninger og udfordringer med udførelse.

For at optimere beregningerne af yield-to-call bør investorer fokusere på købsprisen i forhold til indløsningsprisen og tiden til indløsningsdatoen. At købe under nominelt eller indløsningsprisen øger det potentielle yield-to-call ved at inkludere en kapitalgevinst, hvis aktien indløses. Derudover kan valg af præferenceaktier med længere indløsningsbeskyttelsesperioder give mere tid til at indsamle udbytter, før en potentiel indløsning. Endelig bør man overveje udstederens sandsynlighed for at indløse aktien baseret på aktuelle renter og deres finansielle strategi.

Ja, branchebenchmarks for afkast fra præferenceaktier varierer baseret på markedsforhold, kreditkvalitet og renter. Historisk set tilbyder præferenceaktier højere afkast end investeringsklasseobligationer, men lavere afkast end højafkastobligationer. For detailpræferenceaktier med $25 nominel værdi er nuværende afkast mellem 5% og 7% almindelige under normale markedsforhold, mens yield-to-call kan variere afhængigt af indløsningsbestemmelser og købspris. Investorer bør sammenligne afkast med disse benchmarks, mens de tager hensyn til risiko og skatteovervejelser.